få hjælp til jeres sammenbragte familie
Find vej i en sammenbragt familie
- Er det sværere end du troede at leve i en sammenbragt familie?
- Er dine bonusbørn irriterende?
- Er dine bonusbørn uopdragne?
- Føler du, at dine bonusbørn ikke respekterer dig?
- Er I uenige om opdragelsen af jeres børn?
- Er det svært, når du ikke er inviteret med til hans datters fødselsdag?
- Fylder hendes/hans eksmand/ekskone alt for meget?
Eller vil du blot gerne være på forkant - så ovenstående dilemmaer ikke bliver en del af jeres liv?
Drømmer du om en sammenbragt familie, hvor
✓ I sætter nogle gode rammer for, hvordan jeres familie skal være?
✓ I ikke hele tiden er uenige om børnene?
✓ Der er plads til at være dig?
✓ Der er plads til dine børn?
✓ Du ikke føler, at du skal gå på listefødder?
✓ Du ikke føler, at du skal gå alt for meget på kompromis?
✓ I ikke diskuterer hele tiden?
livet i en sammenbragt familie
En sammenbragt familie / delefamilie er lidt af et puslespil at leve i. Og det er ikke alle brikkerne, der selv har valgt at være en del af spillet. Det er de voksne, der vælger at bryde en familie op, og det er de voksne, der vælger at starte en ny.
En sammenbragt familie er en større udfordring at leve i end en kernefamilie. En af udfordringerne er bl.a., at man, som voksen skal acceptere den nye partners børn og man skal acceptere den nye partners eksmand/ekskone.
Børnene skal acceptere, at der er en ny voksen i deres mors og/eller fars liv og ofte også nogle "nye søskende".
Alle disse mennesker skal man, hvad enten man vil det eller ej, lige pludselig forholde sig til - og måske endda dele hjem med. Og børnene skal dele deres mor eller far med en ny voksen og nogle nye børn.
Som fraskilt skal man leve med og acceptere, at ens børn bor sammen med en papforældre noget af tiden. Det kan godt være rigtig svært at vide, at ens barn bliver puttet eller irettesat af en, man ikke selv kender eller en, man ikke bryder sig om.
Når du bliver skilt, fraskriver du dig nemlig muligheden for, og retten til, at bestemme over dine børn hele tiden.
Udfordringer i den sammenbragte familie
Måske stiller I jer selv spørgsmål som:
- Kan vi få vores sammenbragte familie til at lykkes
- Bliver børnene nogensinde glade?
- Er det nu også rigtigt, at vi er flyttet sammen?
- Er det ok at opdrage på den andens børn?
- Går jeg for meget på kompromis med mig selv?
- Er det ok, jeg sætter grænser?
- Hvad gør jeg, når jeg ikke må komme med til min bonusdatters skoleafslutning?
- Kan parterapi mon hjælpe en sammenbragt familie?
- Er det muligt at gå alene i terapi, når det handler om vores sammenbragte familie?
- Kan børnene være med i terapi?
den nye partner
Der er ingen garanti for, at ens eks finder en ny partner, som man bryder sig om. Uanset, hvordan den nye partner er bliver man nødt til, som minimum, at acceptere hende eller ham.
Alfa omega er, at de voksne kan finde ud af at samarbejde. Og ja – så må man sluge nogle kameler ind i mellem. Og det er sådan det er. Det er børnene, der bliver fangerne i det her spil, hvis de voksne ikke kan finde ud af at samarbejde, og jeg tror ikke, der er nogen forældre, der synes, det skal gå ud over børnene.
Drømmen om den sammenbragte familie
I var nyforelskede og det hele virkede, som sådan en god idé. Sammen havde I et håb, en tro og en drøm om, at I kunne lide hinandens børn, at de kunne lide jer - og jeres børn på kryds og tværs kunne lide hinanden. I forestillede jer søndagsmiddage ved langbordet med grin og smil, juleaftener med alle børnene, fødselsdage og ferier. Alt ville være så fint og hyggeligt.
Men nej! Så nemt blev det ikke. Måske vil nogen af børnene slet ikke komme hos jer. Måske vil de ikke se den biologiske forældre eller den nye bonusfar eller bonusmor. Og de nye "søskende" skal de i hvert fald slet ikke nyde noget af.
Lyder det velkendt? Jeg kan love dig for, at I ikke er de eneste, der står med disse problemer. Størstedelen af de sammenbragte familier oplever udfordringer, som ovenfor beskrevet - i større eller mindre grad.
skal jeres sammenbragte familie lykkes?
Jeres sammenbragte familie kan selvfølgelig godt lykkes.
I skal bare tænke jer godt om. En af de helt store forskelle på den sammenbragte familie og kernefamilien er, at den sammenbragte familie bygger på tab, hvor kernefamilien bygger på kærlighed.
Jeg lever selv i en sammenbragt familie på 14. år. Min mand og jeg valgte i sin tid at starte i parterapi ret hurtigt efter, vi besluttede at bringe vores familier sammen fordi vi vidste, at vi stod over for en stor udfordring.
Vores parterapeut sagde til os allerede den første gang, vi var der: "I to er flyttet sammen alt, alt, alt, alt for hurtigt!! Men, når det så er sagt - så skal I nok klare den, for I sidder her og er åbne for at tage imod råd om, hvordan I bedst griber fremtiden med jeres nye familie an".
Jeg ved jo selvfølgelig ikke, hvordan det var gået, hvis vi ikke var startet i terapi. Men jeg ved, at vores sammenbragte familie er her endnu. Det har ikke været nemt, og vi har skulle kæmpe en hel del. Og det har været hele kampen værd. Jeg er faktisk stolt over at kunne sige, at det lykkedes for os.
Skal jeg hjælpe dig med, at få din sammenbragte familie til at lykkes? Bestil et forløb hos mig nu.
I et forløb hos mig vil du lære at
✓ lytte til dig selv
✓ mærke efter, hvad du har lyst til
✓ sige til og fra
✓ sætte tydelige grænser
Det betyder, at du
✓ får mere overskud og energi i din hverdag
✓ bliver en bedre version af dig selv
✓ bliver gladere
✓ bliver en bedre bonusmor/bonusfar
Bestil tid til en gratis uforpligtende telefonsamtale, hvor du fortæller mig om dine udfordringer, og jeg fortæller dig, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig/jer med at få jeres sammenbragte familie til at lykkes.