Hvorfor er det så svært at være bonusmor?
Bonusmor, papmor, stedmor eller ekstramor...
Kært barn har mange navne. Uanset hvad du kalder rollen, oplever mange, at virkeligheden er langt mere udfordrende, end de havde forestillet sig
Mange bonusmødre går rundt med en følelse af, at de ikke slår til. At de burde være mere rummelige, mere tålmodige eller kunne få den sammenbragte familie til at fungere
Kender du det?
Måske glædede du dig til at blive en del af en ny familie.
Men virkeligheden blev en anden, end du havde forestillet dig.
Måske føler du dig udenfor.
Måske bliver du usikker på din rolle.
Måske savner du, at din partner forstår, hvor svært det er.
Eller måske har du dårlig samvittighed over de tanker og følelser, du går rundt med.
Du elsker din partner.
Men det betyder ikke, at rollen som bonusmor altid er let.
Mange bonusmødre fortæller, at de kan genkende tanker som:
- Jeg føler mig som gæst i mit eget hjem.
- Jeg ved ikke, hvad jeg må sige til børnene.
- Jeg føler mig udenfor, når min partner er sammen med sine børn.
- Jeg bliver irriteret – og får dårlig samvittighed bagefter.
- Jeg føler, at eksen fylder alt for meget.
- Jeg savner, at nogen spørger, hvordan jeg har det.
Hvis du kan genkende bare én af de tanker, er du langt fra alene.
Derfor er det så svært at være bonusmor
Når du bliver en del af en sammenbragt familie, træder du ind i relationer, som allerede eksisterer.
Der er børn med deres egne følelser og behov.
Der er en biologisk mor.
Der er en partner, som ofte står midt mellem flere hensyn.
Og så er der dig.
Ofte uden en tydelig rollebeskrivelse og uden ret mange mennesker omkring dig, som forstår, hvad du står i.
Det kan skabe frustration, ensomhed og tvivl på, om du overhovedet passer ind.
Sådan kan jeg hjælpe dig
Som psykoterapeut MPF hjælper jeg bonusmødre med at navigere i de udfordringer, der opstår i sammenbragte familier.
Mit mål er ikke, at du skal være den perfekte bonusmor. Mit mål er, at du finder en rolle, som fungerer for dig og din familie.
Sammen arbejder vi med at skabe større forståelse for de dynamikker, der er på spil, så du får lettere ved at finde din plads i familien, sætte sunde grænser og skabe stærkere relationer til både partner og bonusbørn.
Du behøver ikke stå alene med frustrationerne, tvivlen eller de svære følelser.
Mange bonusmødre kommer til mig med en følelse af at være forkerte, utilstrækkelige eller alene med deres udfordringer.
Men når du får en bedre forståelse af de dynamikker, der er på spil i den sammenbragte familie, bliver det ofte lettere at navigere i rollen som bonusmor.
Mange oplever færre konflikter, mere ro i hverdagen og en større følelse af at høre til i familien. Ikke fordi alle problemer forsvinder, men fordi de får nye måder at forstå og håndtere dem på.
Typiske udfordringer som bonusmor
Når du føler dig alene som bonusmor
Mange bonusmødre beskriver, at de føler sig alene i den sammenbragte familie. De savner, at deres partner forstår, hvor svært det kan være at finde sin plads mellem bonusbørn, eks-partnere og forskellige forventninger.
Læs også: Min partner forsvarer altid sine børn
Når eks-partneren fylder for meget
En af de udfordringer, jeg oftest hører om, er følelsen af, at partnerens eks fylder for meget i hverdagen. Det kan skabe frustration, afmagt og konflikter i parforholdet.
Læs også: Når eksen fylder for meget
Når du er i tvivl om, hvad du må sige til bonusbørnene
Mange bonusmødre er usikre på, om de må opdrage på deres partners børn, sætte grænser eller blande sig i opdragelsen.
Derfor arbejder jeg særligt med bonusmødre og sammenbragte familier
Som psykoterapeut MPF – og som bonusmor i en sammenbragt familie – ved jeg, hvor kompleks rollen kan være. Mange bonusmødre går ind i familielivet med ønsket om at skabe nærhed og gode relationer, men oplever hurtigt, at virkeligheden kan være langt mere udfordrende.
Måske føler du dig udenfor i din egen familie. Måske oplever du, at din partner ikke forstår dine behov, eller at eks-partneren fylder mere, end du havde forestillet dig. Måske kæmper du med dårlig samvittighed over følelser, du ikke troede, du ville få.
Gennem mit arbejde som psykoterapeut MPF møder jeg mange bonusmødre, som tror, de er alene med disse tanker. Det er de ikke. Derfor har jeg valgt at specialisere mig i sammenbragte familier og bonusmødres udfordringer – for at hjælpe flere med at skabe stærkere relationer, større forståelse og mere ro i familielivet.
Selvom jeg her primært skriver om bonusmødre, genkender mange bonusfædre sig også i de udfordringer, jeg beskriver.
FAQ om Bonusmødre
Er det normalt, at jeg synes, det er svært at være bonusmor?
Ja. Mange bonusmødre oplever rollen som langt mere udfordrende, end de havde forestillet sig. Det er helt normalt at føle sig usikker, frustreret eller alene indimellem.
Hvorfor føler jeg mig som gæst i mit eget hjem?
Det er en følelse, mange bonusmødre beskriver. Du er blevet en del af en familie med eksisterende relationer, vaner og historier, og det kan tage tid at finde din egen plads i familien.
Er det normalt at være jaloux på sine bonusbørn?
Ja. Selvom det kan være svært at tale om, oplever mange bonusmødre følelser af jalousi eller at komme i anden række. Det gør dig ikke til et dårligt menneske – det gør dig menneskelig.
Må jeg opdrage på min partners børn?
Det afhænger af jeres familie og de aftaler, I har lavet. Det vigtigste er, at du og din partner taler åbent om roller, ansvar og forventninger, så der opstår tydelighed for alle.
Hvordan får jeg et bedre forhold til mine bonusbørn?
Gode relationer tager tid. Fokusér på at skabe tryghed og tillid frem for at presse relationen frem. De stærkeste relationer opstår ofte gradvist gennem hverdagen.