Parterapi efter utroskab i Charlottenlund og online

– Få professionel hjælp og et trygt rum til at håndtere krisen efter et tillidsbrud

Når tilliden bliver brudt, forsvinder fundamentet

Utroskab kan være en af de største kriser, et parforhold bliver ramt af. Når tilliden bliver brudt, kan det føles, som om hele fundamentet under jeres forhold forsvinder.

Måske skifter du eller jeres dynamik mellem dyb sorg, vrede, skyld, skam, jalousi, frygt og forvirring – og I ved ikke længere, hvad I skal tro eller gøre.

Måske spørger I jer selv:

Hvordan kunne det overhovedet ske?

Kan jeg nogensinde stole på min partner igen?

Er det muligt at genopbygge tilliden mellem os?

Skal vi blive sammen, eller hvordan kommer vi videre herfra?

I behøver ikke kende svaret på, om I skal blive sammen, før I søger hjælp.

I behøver ikke kende svaret på, om I skal blive sammen, før I søger hjælp. I parterapien får I et fortroligt rum til at forstå, hvad der er sket, håndtere de voldsomme følelser og finde ud af, hvilken vej der giver mening for jer.

Den svære tid efter et alvorligt svigt

Når utroskab bliver opdaget, påvirker det begge parter dybt i hverdagen.
For den, der er blevet svigtet, kan hverdagen blive præget af mistillid, usikkerhed, jalousi og et stort behov for svar.
For den, der har været utro, kan skyld, skam og frygten for at miste forholdet fylde alt.
Samtidig skal logistikken måske stadig fungere med arbejde, familie og børn, mens I står midt i en stor følelsesmæssig krise.
Det kan være utroligt svært at finde vej i alene.

 

 

Kan man overhovedet komme videre efter utroskab?

Ja, det kan man.

For nogle par betyder det, at de langsomt genopbygger tilliden og skaber et nyt, stærkere fundament for forholdet.

For andre betyder det, at de bliver klogere på, hvad der er sket, og når frem til, at de ikke skal fortsætte sammen.

Der findes ikke én rigtig løsning.

Parterapi efter utroskab handler derfor ikke kun om at redde forholdet – men om at hjælpe jer med at finde den vej videre, der er rigtig for jer begge på et oplyst grundlag.

 

Hvad arbejder vi med i parterapien?

I samtalerne tager vi udgangspunkt i netop jeres historie og de reaktioner, der fylder hos jer lige nu.

Vi arbejder blandt andet med at:

Forstå, hvad der er sket – i et neutralt rum uden at placere skyld

Håndtere de svære følelser som sorg, vrede, skyld, skam og jalousi

Skabe trygge rammer for de samtaler, som er svære at tage derhjemme

Forstå den svigtedes behov for svar og den utro partners reaktioner

Arbejde med mistilliden, usikkerheden og frygten for, at det sker igen

Undersøge ærligt, om og hvordan tilliden kan genopbygges over tid

Hvorfor opstår utroskab?

Der findes sjældent én enkel forklaring. Nogle gange har der gennem længere tid været afstand, konflikter eller manglende nærhed i parforholdet.

Andre gange handler det mere om noget hos den person, der har været utro. At forsøge at forstå, hvorfor utroskaben skete, er ikke det samme som at undskylde den eller placere ansvaret hos den, der er blevet svigtet.

Den, der har været utro, har ansvar for sine handlinger. Men hvis I ønsker at undgå at havne i samme situation igen, er det vigtigt at undersøge, hvad der lå bag.

Professionel parterapi i Charlottenlund og online

Hos mig møder I et fortroligt rum, hvor der er plads til jer begge og til de forskellige følelser efter et tillidsbrud.
Min klinik ligger i Charlottenlund tæt på Gentofte, Hellerup, Lyngby og København.
I kan også modtage jeres parterapi online via en sikker videoløsning, hvis det passer bedre ind i jeres situation.
Alle samtaler foregår med fuld fortrolighed og tavshedspligt.

Ofte stillede spørgsmål om utroskab

Kan et parforhold overleve utroskab?

Ja. Mange par formår at genopbygge tilliden og skabe et godt parforhold efter utroskab. Men det kræver tid, åbenhed og en villighed fra begge til at arbejde med det, der er sket.

For andre bliver processen en vej til at erkende, at forholdet skal slutte. Der findes ikke én rigtig vej videre.


Hvor lang tid tager det at komme sig efter utroskab?

Der findes ikke en fast tidsramme. For nogle fylder krisen intenst i en periode, mens det for andre tager længere tid at genfinde tryghed og tillid.

Det vigtigste er ikke, hvor hurtigt I kommer videre, men at der bliver plads til at bearbejde det, der er sket.


Kan man stole på sin partner igen efter utroskab?

Ja, det kan være muligt, men tillid kommer sjældent tilbage fra den ene dag til den anden.

Den skal ofte genopbygges gennem åbenhed, ærlighed og handlinger over tid. I parterapien kan vi arbejde med, hvad der konkret skal til, for at den svigtede igen kan begynde at føle sig tryg.


Skal man fortælle alle detaljer om utroskaben?

Det afhænger af situationen. Den svigtede kan have et stort behov for svar, men alle detaljer er ikke nødvendigvis hjælpsomme.

Det vigtige er at finde en balance, hvor der er tilstrækkelig åbenhed til at skabe forståelse og tryghed uden at tilføre unødig smerte.


Skal vi vide, om vi vil blive sammen, før vi starter i parterapi?

Nej. I behøver ikke have besluttet jer på forhånd.

Parterapien kan også være et sted, hvor I undersøger, hvad der er sket, hvad I hver især ønsker, og hvilken vej videre der giver mening for jer.

Jeg kan anbefale Katrine Axholms bog Utroskab – vejen til mere kærlighed.
Den giver perspektiver på utroskab og på de følelser og spørgsmål, der kan opstå bagefter.

Scroll to Top