Familierådgivning og parterapi i Charlottenlund og online
Få roen og overskuddet tilbage i dit parforhold og din familie
Jeg hjælper jer, der lever i et parforhold, i en familie eller som er bonusforælder. Sammen ser vi på de ting, der udfordrer jer, og jeg hjælper med at finde løsninger, som fungerer for dig og jer.
Med nye tiltag og en større forståelse for hinanden, kan I få en lettere hverdag.
Selv små ændringer kan gøre en stor forskel.
I kan altid starte med en gratis afklarende samtale. Den er helt uforpligtende og foregår telefonisk.
Hverdagens udfordringer - kan du genkende dem?
Når man står midt i det, kan det være svært selv at se, hvad der skal til for at ændre det.
Måske har I følelsen af, at I er gledet fra hinanden, måske er I uenige om børneopdragelse eller måske prøver du at finde din plads i en sammenbragt familie.
I behøver ikke stå midt i en stor krise for at få hjælp – nogle gange kan en enkelt samtale og konkrete råd gøre en stor forskel.
Sammenbragte familier
✓ Jeg føler mig som gæst i mit eget hjem
✓ Min partners eks fylder for meget
✓ Jeg føler mig alene i vores familie
✓ Jeg ved ikke, hvilken rolle jeg har som bonusmor
Parforhold
✓ Vi skændes om de samme ting igen og igen
✓ Jeg føler mig ensom i forholdet
✓ Jeg føler ikke, min partner forstår mig
✓ Jeg føler mig taget for givet
Børn og teenagere
✓ Vi ender konstant i en konflikt
✓ Jeg kan ikke nå ind til min teenager
✓ Vores børn hører slet ikke efter
Min erfaring er jeres genvej til en lettere hverdag
Jeg ved, hvor meget problemer i familien kan komme til at fylde – også når man egentlig bare ønsker, at det hele skal fungere.
Jeg er familierådgiver og psykoterapeut og har særlig erfaring med sammenbragte familier og bonusforældre.
Jeg er selv bonusmor og lever i en sammenbragt familie, og kender derfor mange af de dilemmaer og følelser, der kan følge med – både personligt og fra de mange par og familier, jeg har hjulpet.
Målet med familierådgivning hos mig er ikke bare at forstå, hvorfor det er blevet svært. Vi finder også ud af, hvad I kan gøre for at ændre det.
Sammen arbejder vi med det, der er svært hos jer, og I får konkrete redskaber med hjem, så det, vi taler om, kan blive til en reel forandring i jeres familieliv.
I kan få familierådgivning og parterapi i Charlottenlund eller online.
Mød mig, inden I beslutter jer
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende telefonsamtale på 20 minutter, hvor vi kort taler om jeres situation og finder ud af, om min rådgivning er noget for jer.
Terapi og rådgivning i Charlottenlund & online
Familierådgivning
Til jer, der oplever konflikter, udfordringer med børn eller teenagere, uenighed om opdragelse eller en hverdag, der ikke fungerer, som I ønsker.
Parterapi
Til jer, der er kommet langt væk fra hinanden, har fastlåste konflikter, mangler nærhed eller har brug for hjælp efter et tillidsbrud.
Individuel terapi
Til dig, der står i en svær situation, føler dig fastlåst eller har brug for hjælp til at forstå dig selv, dine relationer og det, du står i.
Du behøver ikke stå alene med det, der er svært.
Mød din familierådgiver Cathrine Lönborg
Når familielivet eller parforholdet kører i ring, hjælper det sjældent bare at snakke problemerne igennem én gang til.
Mit fokus er at give jer nye perspektiver og helt lavpraktiske værktøjer, som I kan bruge med det samme.
Jeg møder jer der, hvor I er – uden færdige skabeloner, men med blik for præcis de dynamikker, der spænder ben i jeres familie.
✓ Psykoterapeut MPF og familierådgiver
✓ Særlig erfaring med sammenbragte familier, bonusforældre, børn og teenagere
✓ Personlig erfaring med livet i en sammenbragt familie
✓ Konkrete redskaber, der virker i hverdagen og skaber reel forandring
✓ Trygge samtaler i Charlottenlund eller online
✓ Fleksible tider (inkl. aften- og weekend)
Har du brug for et enkelt råd?
Det er ikke altid, der er brug for et længere forløb. Nogle gange har du bare brug for at vende en specifik situation og få et hurtigt, fagligt blik på, hvad du kan gøre lige nu.
Derfor tilbyder jeg en 30 minutters kort rådgivning online til dig, der fx står med:
✓ Konkrete spørgsmål om børneopdragelse
✓ Udfordringer eller konflikter med din teenager
✓ Et akut dilemma i din sammenbragte familie
Det er en nem og fleksibel løsning, hvor du hurtigt får konkrete værktøjer med videre – uanset hvor du bor.
Klar til at få hjælp?
Hvis du kan genkende noget af det, du har læst her, behøver du ikke stå alene med det.
Du kan bestille tid til familierådgivning, parterapi eller individuel terapi i Charlottenlund eller online.
FAQ om familierådgivning og parterapi
Hvornår giver familierådgivning mening?
Når konflikter, mistrivsel eller uenigheder fylder så meget, at I har svært ved selv at finde løsninger.
Hvor mange samtaler skal vi regne med?
Det afhænger af situationen. Mange oplever allerede efter få samtaler større klarhed og konkrete redskaber.
Kan vi deltage online?
Ja. Jeg tilbyder både samtaler i Charlottenlund og online.
Skal begge komme?
Nej, ikke nødvendigvis. Mange starter alene.