Parterapi & familierådgivning i Charlottenlund

Parterapi for par og sammenbragte familier

Jeg tilbyder parterapi i Charlottenlund, som styrker jeres parforhold og jeres familie.

Når I går i parterapi hos mig, kan I tale om alt det, I synes er svært.
Jeg støtter og guider jer, så I åbent og ærligt kan tale om jeres problemer, og I sammen kan finde holdbare løsninger, der passer til jer og jeres parforhold.

Jeg hjælper jer med at finde ind til hinanden igen, mærke kærligheden og få et trygt og respektfuldt parforhold, hvor der er plads til jer begge.

Måske har I prøvet at tale om jeres problemer, men ender det samme sted hver gang - uden en løsning.

Måske har I slet ikke taget hul på det endnu, og går bare og venter på det rigtige tidspunkt eller prøver at tage jer sammen til at få det sagt.

Kærligheden, parforholdet og familielivet kan, ind i mellem være så udfordrende, at de problemer og udfordringer I har, synes umulige at løse selv.

I behøver ikke at klare det alene

Jeg har specialiseret mig i at hjælpe sammenbragte familier med at navigere i de komplekse relationer og udfordringer, der opstår. 

I kan få hjælp til til jeres parforhold, sammenbragte familie, delebørn, børneopdragelse, teenagere, rollen som bonusmor og skilsmisseproblematikker.

Jeg glæder mig til at hjælpe jer, så I kan få jeres parforhold og familie til at lykkes.

Kh Cathrine

Parterapi og familierådgivning

Parterapien foregår i min klinik i Charlottenlund eller online.
Når I kommer i parterapi hos mig, starter I med at fortælle, hvordan I hver især oplever jeres problemer og udfordringer.
Jeg ser på jeres problemer fra et objektivt synspunkt, jeg holder ikke med nogen og tager ikke parti.

Jeg er der for at hjælpe jer med at folde jeres historie ud, så I sammen kan finde løsninger og finde ud af, hvordan I bedst håndterer problemerne. På den måde kan I få skabt et trygt og kærligt parforhold og familieliv igen.

I parterapien er der en ro, som I ikke kan finde derhjemme.
Der er ingen afbrydelser og ingen forstyrrelser. Ingen børn, ingen telefoner.
Der er kun jer, og mig, der er der til at støtte, hjælpe og guide jer i den rigtige retning på en nænsom måde, så I kan blive de bedste versioner af jer selv, og dermed styrke jeres parforhold.

Jeg hedder Cathrine, er psykoterapeut MPF, gift, mor til 3, bonusmor til 2, bor i vores sammenbragte familie (siden 2011).

Jeg har specialiseret mig i at arbejde med sammenbragte familier, bonusforældre og skilsmissefamilier, men alle slags familier er selvfølgelig meget velkomne i min klinik.

Med min viden og mine erfaringer hjælper jeg sammenbragte familier/delefamilier med at lykkes - og jeg kan også hjælpe jeres.

Med parterapi/familierådgivning kan dit parforhold og din sammenbragte familie også lykkes.

Hvor lang tid?

At gå i terapi er en proces.
Et terapiforløb varer typisk mellem 3 og 7 gange. Terapien foregår i Charlottenlund, som ligger i Gentofte Kommune i Nordsjælland. Charlottenlund ligger desuden tæt på Hellerup og Lyngby, og kun 20 minutters togtur fra København.
Du har desuden mulighed for at vælge online-terapi.
Læs mere om forløb, hvad jeg tilbyder og priser her.

Scroll to Top