Det nye og det gamle børnesyn

Det nye børnesyn går i al sin enkelthed ud på, at børn og voksne er ligeværdige. At vi voksne behandler børn ligeværdigt og med respekt. Det vender jeg tilbage til, når jeg har sat et par ord på, hvordan det gamle børnesyn fungerer.

dET GAMLE BØRNESYN

I det gamle børnesyn er børn og voksne ikke ligeværdige. Lidt firkantet kan man sige, at voksne er mere værd end børn. Det er de voksne, der bestemmer det hele. Der arbejdes med trusler og straf i forskellige udstrækninger. Det kan fx være: "Hvis du ikke holder op med at drille din søster lige nu, får du ingen aftensmad". Eller "hvis du ikke kommer ned og hjælper lige nu, får du ikke lov til at gå til fest senere".

De voksne bruger deres magt til at få tingene på den måde, de gerne vil have det. De taler til børnene på en måde, som de aldrig ville tale til en anden voksen på, og de er ikke nysgerrige på barnets synspunkter og holdninger. Der er som oftest heller ikke plads til barnets synspunkter og holdninger, hvis de ikke er lig de voksnes. Barnet bliver fx mødt med "Sikke noget pjat, skat - sådan er det ikke, og det ved du også godt".
Der er ikke plads til dialog, når der skal laves aftaler. Det er de voksne, der suverænt sætter dagsordenen og rammen.

DET NYE BØRNESYN

I det nye børnesyn møder de voksne børnene ligeværdigt. Børn og voksne er lige meget værd. De voksne er nysgerrige på, hvad barnet oplever, dets holdninger, synspunkter og følelser. De voksne udskammer ikke barnet fordi det mener noget andet end den voksne. Det betyder ikke, at vi voksne skal være enige med børnene eller give dem ret - det betyder blot, at barnet er i sin fulde ret til at føle og mene lige præcis det, det føler. Vi voksne anerkender barnets følelser og meninger, men er ikke nødvendigvis enige.

Fx "Ok - så det er sådan, du føler det. Det var jeg ikke klar over. Så kan jeg godt se, at du føler dig uretfærdigt behandlet". I stedet for, som den voksne i det gamle børnesyn ville have sagt: "Nej, nu må du holde op. Der er ingen grund til, at du tager sådan på vej over så lidt. Det er simpelthen for dumt. Du ved jo godt, at han ikke mente det sådan. Se du at komme videre, min ven".

I det første eksempel bliver barnet mødt i, at have det, som det har det. Barnet bliver lyttet til og får en verbal skulder at læne sig op ad. Den voksne siger ikke noget om sin egen holdning, og er altså ikke nødvendigvis enig i barnets betragtning. Den voksne anerkender blot, at hvis barnet ser på situationen på den måde, kan han godt forstå barnet.

vær nysgerrig

Man kan hjælpe barnet videre ved at være nysgerrig. Det er ikke sikkert det skal være lige i samme øjeblik. Det kan sagtens være senere eller næste dag. Fx: "Du, jeg har tænkt lidt over situationen fra i går. Har du lyst til at høre, hvad jeg har tænkt?". På den måde kan den voksne få en dialog med barnet omkring situationen, og få lov at give sin voksenholdning til kende (hvis altså barnet har lyst til at høre den).

I det andet eksempel siger den voksne mellem linjerne, at det barnet føler er helt forkert, og det bare skal glemme alt om det og se at komme videre. Barnet bliver gjort forkert i sine følelser og vil med tiden bliver usikker på, om det han føler er rigtigt eller forkert.

dIALOGen i det nye børnesyn

I det nye børnesyn går den voksne gerne i dialog med barnet. Den voksne er åben overfor barnets ønske. Det betyder, at den voksne lytter til barnet og tager stilling til holdningen eller ønsket. Det er ikke sikkert, at barnet kan få opfyldt sit ønske, men barnet får lov at ytre sig, og efterfølgende er det den voksne, der afgør om det kan lade sig gøre. Måske kan man mødes på midten?

Fx når barnet siger: "Jeg vil gerne i Tivoli i dag" så prøv at svar noget i retning af: "Det kunne også være sjovt, skat. Det kan vi ikke i dag, men jeg vil meget gerne tale med far og finde en dag, hvor vi alle kan gå i Tivoli" i stedet for: "Ja, det er typisk dig. Du vil altid noget, der koster penge. Er du klar over, hvor meget, det koster at gå i Tivoli. Pengene hænger jo ikke træerne, og vi har lige været en uge på Mallorca i sommer! Hvad havde du egentlig regnet med.. at vi bare hele tiden kan bruge penge på alt muligt?"

Det eneste barnet har sagt er, at det godt kunne tænke sig at komme i Tivoli. Barnet har ikke et regnestykke i hovedet - og det skal det heller ikke. Med det sidste svar, gør den voksne barnet forkert, når det udtrykker sin lyst til noget. I det første var anerkender den voksne barnets lyst, og fortæller samtidig, meget kort, at det ikke kan lade sig gøre. Uden at gøre barnet forkert. Det er netop det nye børnesyn.

lyt til dit barn

Det vigtige er, at vi lytter til vores børn. At de føler sig hørt. De skal ikke have lov til alt og ret i alt. Det er også os - og deres søskende - de skal øve sig på. Øve sig i at forhandle. Alt fra størrelsen på slikskålen, legetøjet, sengetiden, tøjvalg, legeaftaler og hjemkomsttidspunkter.

Fx når din 10-årige datter kommer og siger, at hun synes, det er alt for tidligt, hun skal lægge sig til at sove. Så spørg hende, hvad hun synes, kunne være et bedre tidspunkt.
Måske er det ikke så svært at opfylde hendes ønske. De fleste børn er ikke urimelige.

Måske beder hun kun om en halv time mere. Måske har du ikke justeret på sengetiderne i flere år. Lyt til hende. Overvej. Tag stilling. Mød hende evt. på halvvejen, hvis du, som den voksne, der kender hendes søvnbehov bedst ved, at det bliver for sent med 30 min. senere - så giv hende 15 eller 20 min. På den måde vil hun føle sig lyttet til. Det koster ikke dig noget, og i virkeligheden er det sikkert rimeligt nok, at sengetiden justeres lidt, når du tænker efter.

Når du vælger at opdrage dit barn ud fra det nye børnesyn, vil du dels opleve, at mange ting bliver nemmere, men i den grad også, at dit barn bliver mere selvstændigt og bedre til at tage beslutninger.

Hvis du vil læse mere om opdragelsen ud fra "det nye børnesyn" kan jeg anbefale Fie Hørbys bog "Drop Opdragelsen".