Jeg kan ikke lide min partners børn

Jeg kan ikke lide min partners børn – hvad er der galt med mig?

Det er en tanke, de færreste tør sige højt, men en tanke mange har.

Måske skammer du dig over den. Måske føler du dig som et dårligt menneske. Eller måske tænker du, at hvis nogen vidste, hvordan du har det, ville de dømme dig.

Men sandheden er, at du langt fra er den eneste.

Mange, der lever i en sammenbragt familie, oplever på et tidspunkt, at de har svært ved at knytte sig til deres partners børn – eller måske ligefrem ikke kan lide dem. Det er langt mere almindeligt, end de fleste tror, men også et af de største tabuer. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med dig. Ofte fortæller følelsen noget om den situation, du står i.

Er det normalt ikke at kunne lide sin partners børn?

Ja – langt mere almindeligt end de fleste tror.

Selvom mange oplever det, er det de færreste, der taler højt om det. Derfor går mange alene med skyld og skam.

At have svært ved at knytte sig til sin partners børn gør dig ikke til et dårligt menneske. Relationer opstår ikke automatisk – særligt ikke i en sammenbragt familie, hvor alle skal finde deres plads.

Hvorfor kan jeg ikke lide min partners børn?

Når tanken “Jeg kan ikke lide min partners børn” dukker op, handler den ofte om meget mere end børnene.

Måske føler du, at:

• du kommer i anden række
• din partner aldrig siger fra over for børnene
• du ikke er enig i din partners måde at opdrage børnene på
• du har et stort ansvar, men meget lidt indflydelse
• der ikke er plads til dine behov
• du føler dig som gæst i dit eget hjem

Børnene bliver derfor let symbolet på en ubalance i familien – også selvom de ikke er årsagen til problemet.

Hvorfor bliver jeg irriteret på mine bonusbørn?

Irritationen handler ofte ikke kun om børnenes adfærd.

Den kan vokse, når du oplever, at du står alene med ansvaret, ikke bliver bakket op af din partner eller føler, at dine grænser bliver overskredet.

Samtidig kan skyld og skam gøre det endnu sværere.

Mange bonusforældre tænker:

“Jeg burde elske dem.”

“Jeg burde være mere rummelig.”

Men kærlighed er ikke noget, du kan købe eller beslutte dig for. Den udvikler sig gennem tryghed, tillid og tid.

Min partner prioriterer altid sine børn – hvad gør jeg?

Mange oplever, at problemet i virkeligheden ligger i parforholdet.

Hvis din partner konsekvent prioriterer børnene, aldrig siger fra eller ikke lytter til dine oplevelser, kan det skabe afstand mellem jer.

I den situation bliver børnene ofte dem, frustrationen retter sig imod, selv om udfordringen handler om samarbejdet mellem de voksne.

Skal jeg elske mine bonusbørn?

Nej.

Det kan måske lyde overraskende – og hårdt.

Men du behøver ikke at elske din partners børn. Måske kommer du til det. Måske ikke.

Det er langt vigtigere, at I udvikler en relation præget af respekt, tryghed og gensidig forståelse.

Når presset om at skulle føle noget bestemt forsvinder, bliver der ofte mere plads til, at relationen kan udvikle sig naturligt.

Hvordan får jeg et bedre forhold til min partners børn?

Der findes sjældent hurtige løsninger.

Til gengæld kan små ændringer gøre en stor forskel.

Et bedre forhold starter ofte med:

• tydelige aftaler mellem de voksne
• realistiske forventninger
• respekt for alles rolle i familien
• tid til at opbygge relationen
• åben dialog om de udfordringer, I oplever

Det handler ikke om at blive en perfekt bonusforælder, men om at skabe et familieliv, hvor alle trives bedre.

Hvornår bør vi søge hjælp?

Hvis konflikterne fylder mere og mere, hvis du føler dig alene i familien, eller hvis relationerne bliver præget af irritation og afstand, kan det være en god idé at få hjælp.

Som familierådgiver og parterapeut hjælper jeg især sammenbragte familier med at forstå de mønstre, der skaber konflikter, og finde konkrete redskaber til at skabe mere ro, bedre forståelse og stærkere relationer.

Du behøver ikke stå alene med det, der er svært.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har læst hertil, er der en god chance for, at du har siddet alene med de her tanker længe.

Måske er du landet her sent om aftenen, fordi du ikke ved, hvem du ellers kan tale med.

Måske har du ikke fortalt din partner, hvordan du har det, fordi du er bange for at såre ham eller hende – eller for at blive misforstået.

Du behøver ikke bære det alene.

Jeg taler hver uge med bonusmødre og bonusfædre, som går med præcis de samme tanker. Samtalen behøver ikke starte med jer begge. Nogle gange er det vigtigste første skridt, at du får mulighed for at sætte ord på det, du går med, i et trygt og fortroligt rum.

Sammen undersøger vi, hvad der ligger bag dine følelser, og hvordan du kan finde en vej videre – uden skyld og skam.

→ Bestil en tid, hvis du ønsker en fortrolig samtale.

Se også

→ Min partner forsvarer altid sine børn

→ Jeg føler mig som gæst i mit eget hjem

→ Bonusmor

→ Sammenbragte familier

Ofte stillede spørgsmål