Samarbejde med eks efter skilsmisse – sådan skaber I et bedre samarbejde

29. juli 2026

Forældre samarbejder om børnene efter en skilsmisse

Samarbejde med eks efter skilsmisse – sådan skaber I et bedre samarbejde

En skilsmisse er sjældent kun en praktisk beslutning.

For mange er den også forbundet med sorg, vrede, skuffelse, lettelse eller en følelse af svigt. Alle de følelser kan eksistere på én gang.

Derfor kan det være utrolig svært at samarbejde med den person, man måske mindst har lyst til at tale med.

Men når I har børn sammen, stopper forældreskabet ikke, fordi parforholdet gør.

Et godt samarbejde handler ikke om, at I skal være venner igen. Det handler om at skabe de bedst mulige rammer for jeres børn – også selvom I ikke længere er enige om ret meget andet.

Hvorfor er det så svært at samarbejde med sin eks?

De færreste går fra et langt forhold uden følelser.

Måske blev du forladt. Måske var det dig, der gik. Måske var beslutningen fælles. Uanset hvordan skilsmissen opstod, er det helt normalt at reagere med sorg, vrede, frustration, skyld eller lettelse.

Når følelserne fylder meget, kan det være svært at kommunikere roligt og konstruktivt. Små uenigheder kan hurtigt udvikle sig til store konflikter, fordi de ofte handler om meget mere end den konkrete situation.

Det betyder ikke, at du er en dårlig forælder. Det betyder, at du er et menneske, der står midt i en stor livsforandring.

Det er okay at være vred på din eks.

Følelser er ikke problemet. Problemet opstår først, når de kommer til at styre den måde, I samarbejder om børnene på.

Du behøver ikke undertrykke din sorg, vrede eller skuffelse. Men det er en stor gave til dit barn, hvis du får mulighed for at bearbejde de følelser sammen med mennesker, der kan rumme dem – og ikke lægger dem over på dit barn.

Hvorfor er et godt samarbejde så vigtigt for børnene?

Når et par går fra hinanden, mister børnene ikke deres mor eller far.

De elsker som udgangspunkt stadig begge deres forældre.

Derfor kan det være enormt belastende for et barn, hvis det oplever, at mor og far er i konstant konflikt.

Børn mærker langt mere, end vi voksne ofte tror. De lægger mærke til den anspændte stemning, de korte beskeder, de himlende øjne og de små stikpiller.

Nogle børn begynder at tage ansvar for stemningen mellem deres forældre. Andre holder deres egne følelser tilbage for ikke at gøre situationen værre.

Et godt samarbejde handler derfor ikke kun om at undgå konflikter. Det handler om at skabe tryghed, så børnene kan være børn – uden at føle, at de skal vælge side eller passe på deres forældre.

Tal aldrig dårligt om din eks foran børnene

Selvom du er vred eller føler dig svigtet, bør dine børn ikke være dem, der skal høre om dine frustrationer over den anden forælder.

Når et barn hører sin mor tale dårligt om far – eller omvendt – bliver barnet let fanget i en loyalitetskonflikt.

Barnet elsker jer begge.

Derfor kan kritik af den ene forælder opleves som kritik af en del af barnet selv.

Det betyder ikke, at du skal lade som om, alting er godt.

Hvis der har været vold, alvorlige overgreb eller anden adfærd, som gør, at barnet skal beskyttes, er situationen naturligvis en anden. Her er barnets sikkerhed og trivsel altid det vigtigste.

Men i langt de fleste skilsmisser er det en stor gave til børnene, når de oplever, at deres forældre taler respektfuldt om hinanden – også selvom de ikke længere er kærester.

Du kan ikke bestemme, hvad der sker hjemme hos din eks

Noget af det sværeste efter en skilsmisse er at acceptere, at du ikke længere har indflydelse på alt.

Måske bliver børnene sendt afsted uden madpakke.

Måske kommer de senere i seng, end du synes er rimeligt.

Måske får de mere skærmtid, flere søde sager eller andre regler, end de har hos dig.

Det kan være frustrerende.

Men børn kan godt leve med, at reglerne er forskellige i to hjem.

Det, de har sværest ved, er konflikter mellem deres forældre.

Spørg derfor dig selv:

“Er det her noget, mit barn tager skade af – eller er det blot anderledes, end jeg selv ville have gjort det?”

Der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor du er nødt til at blande dig. Men mange konflikter kan undgås, hvis du accepterer, at to hjem ikke behøver fungere ens.

Hvad gør jeg, hvis min eks ikke vil samarbejde?

Det kan være enormt frustrerende, når du oplever, at du er den eneste, der forsøger at skabe et godt samarbejde.

Måske bliver dine beskeder ignoreret. Måske ender hver eneste samtale i en konflikt. Eller måske oplever du, at din eks bevidst modarbejder de aftaler, I har lavet.

Når det sker, er det naturligt at få lyst til at kæmpe igen.

Men jo mere konflikten eskalerer, desto større er risikoen for, at børnene kommer til at betale prisen.

Selvom det kan føles uretfærdigt, kan du ikke ændre din eks’ adfærd.

Du kan kun tage ansvar for din egen.

Det betyder ikke, at du skal acceptere dårlig opførsel eller finde dig i alt. Tværtimod er det vigtigt at sætte tydelige grænser og sige fra, når det er nødvendigt.

Spørg dig selv:

“Hjælper det her mine børn – eller handler det om konflikten mellem min eks og mig?”

Hvis kommunikationen er meget konfliktfyldt, kan det være en fordel at holde den kort, saglig og med fokus på børnene. Ikke fordi du skal være følelseskold, men fordi det ofte mindsker risikoen for nye konflikter.

Og husk:

Et godt samarbejde kræver to mennesker.

Et godt forældreskab kræver kun én.

Selvom du ikke kan styre, hvordan din eks opfører sig, kan du stadig være den stabile, trygge og forudsigelige voksne, som dit barn har brug for.

Hvad kan du selv gøre for at skabe et bedre samarbejde?

Du kan ikke ændre din eks.

Men du kan påvirke den måde, du selv indgår i samarbejdet på.

Det betyder blandt andet, at du kan:

  • Tale om børnene – ikke om fortiden.
  • Vælge dine kampe med omtanke.
  • Holde en respektfuld tone, også når den anden ikke gør.
  • Være tydelig og konkret i jeres aftaler.
  • Acceptere, at I ikke bliver enige om alt.
  • Lade børnene slippe for at være budbringere mellem jer.
  • Huske, at jeres fælles mål er børnenes trivsel.

Et godt samarbejde handler ikke om at vinde over den anden.
Det handler om at skabe en hverdag, hvor børnene kan trives i begge hjem.

Hvornår bør I søge hjælp?

Nogle konflikter går over af sig selv.

Andre bliver ved med at dukke op igen og igen.

Hvis kommunikationen altid ender i skænderier, hvis børnene bliver trukket ind i konflikten, eller hvis samarbejdet er præget af mistillid og fastlåste mønstre, kan det være en god idé at få hjælp.

Det kan være en stor lettelse at få en neutral person med på sidelinjen, som kan hjælpe jer med at forstå hinanden bedre og finde nye måder at samarbejde på.

Det handler ikke om at finde en vinder eller en taber.

Det handler om at skabe de bedste betingelser for jeres børn – og samtidig gøre hverdagen lettere for jer som forældre.

Det er ikke for tidligt at søge hjælp

Mange tror, at de først bør søge hjælp, når konflikterne er blevet store, børnene reagerer kraftigt, eller samarbejdet er kørt helt fast.

Min anbefaling er faktisk det modsatte.

Søg gerne hjælp allerede, når beslutningen om skilsmissen er truffet – og helst inden børnene får beskeden.

I den fase er der ofte mulighed for at tale om, hvordan I ønsker at møde børnene, hvordan I fortæller dem om skilsmissen, og hvordan I kan skabe så meget tryghed som muligt fra begyndelsen.

Det betyder ikke, at skilsmissen bliver uden sorg eller svære følelser. Men I kan få redskaber til at håndtere dem på en måde, der gør det lettere for både jer selv og jeres børn.

Jo tidligere I får talt om de svære emner, desto større er chancen for, at I undgår nogle af de konflikter og misforståelser, som ellers let kan opstå i tiden efter.

Det er naturligvis aldrig for sent at få hjælp.

Hvis samarbejdet allerede er blevet konfliktfyldt, eller hvis børnene viser tegn på mistrivsel, kan familierådgivning stadig gøre en stor forskel.

Men ligesom vi går til et sundhedstjek for at forebygge sygdom, kan det være en investering i hele familiens trivsel at få støtte, inden problemerne vokser sig store.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har læst hertil, er der en god chance for, at samarbejdet med din eks fylder mere, end du ønsker.

Måske er du træt af konflikterne.

Måske bekymrer du dig om, hvordan de påvirker dine børn.

Eller måske føler du, at du har prøvet alt, uden at noget rigtig har ændret sig.

Du behøver ikke stå alene med det.

Jeg hjælper forældre med at skabe et mere konstruktivt samarbejde efter skilsmissen – med fokus på børnenes trivsel, respektfuld kommunikation og konkrete redskaber, der virker i hverdagen.

Små ændringer kan gøre en stor forskel. Ikke kun for jer som forældre, men også for de børn, der hver dag navigerer mellem to hjem.

Bestil en tid, hvis du ønsker hjælp til at skabe et bedre samarbejde efter skilsmissen.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man være venner med sin eks for at kunne samarbejde?

Nej. Et godt samarbejde handler ikke om, at I skal være venner eller enige om alting. Det handler om, at I kan kommunikere respektfuldt og træffe beslutninger med fokus på jeres børns trivsel.

Hvad gør jeg, hvis min eks taler dårligt om mig over for børnene?

Det kan være både sårende og frustrerende. Selvom du ikke kan styre, hvad din eks siger, kan du vælge ikke at tale dårligt tilbage. Børn har brug for at kunne holde af begge deres forældre uden at føle, at de skal vælge side. Hvis situationen bliver alvorlig eller påvirker dit barns trivsel, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Er det normalt at være vred længe efter skilsmisse?

Ja. En skilsmisse er en stor livsvomvæltning, og sorg, vrede, skuffelse eller lettelse kan fylde i lang tid. Følelserne er i sig selv ikke problemet. Det vigtigste er, at de ikke kommer til at styre samarbejdet om børnene.

Hvad gør jeg, hvis vi er uenige om reglerne hos den anden forælder?

Det er helt normalt, at børn oplever forskellige regler i to hjem. I de fleste tilfælde tager børn ikke skade af, at sengetider, skærmtid eller madvaner er forskellige. Det vigtigste er, at de oplever tryghed, kærlighed og respekt i begge hjem. Hvis uenighederne handler om barnets sikkerhed eller trivsel, er det naturligvis vigtigt at tage dem op.

Kan familierådgivning hjælpe, hvis samarbejdet er gået i hårdknude?

Ja. Mange forældre oplever, at det kan være svært at bryde fastlåste mønstre på egen hånd. Familierådgivning kan hjælpe jer med at kommunikere bedre, forstå hinandens perspektiver og finde løsninger, der skaber mere ro for både jer og jeres børn.

Scroll to Top