Familierådgivning i Charlottenlund og online

Få hjælp til en lettere hverdag, når familielivet er blevet svært

Udfordringer i familielivet?

Måske skal der ikke så meget til længere.

En helt almindelig morgen, en snak om skærmtid eller lektier eller en uenighed om sengetider kan pludselig ende i endnu en konflikt.

I forsøger at løse det, men havner gang på gang det samme sted.

Måske er der én i familien, der ikke trives. Måske er I uenige om børnene. Eller måske er I blevet så slidte af de tilbagevendende konflikter, at det efterhånden påvirker stemningen mellem jer alle.

Når det står på længe nok, bliver overskuddet mindre, og lunten kortere.
Det hjem, der egentlig skulle være jeres trygge base, bliver i stedet et sted med for mange konflikter.

Det er ofte her, familier kommer til mig.

Jeg hjælper jer med at finde ud af, hvad der sker mellem jer, hvorfor I bliver ved med at havne i de samme konflikter – og hvad I konkret kan gøre anderledes.

I får konkrete redskaber, I kan bruge hjemme, så målet ikke bare er en god samtale hos mig, men en hverdag, der faktisk fungerer bedre.

Jeg ved, hvor meget problemer i familien kan komme til at fylde

Når én i familien ikke trives, eller konflikterne bliver ved med at vende tilbage, påvirker det sjældent kun den person, konflikten handler om.

Det kan brede sig til parforholdet, søskende, stemningen derhjemme og det overskud, I hver især har.

Jeg er familierådgiver og psykoterapeut og har gennem årene hjulpet mange familier, der er nået til et sted, hvor de ikke længere selv kan finde ud af, hvordan de skal ændre det.

Jeg har særlig erfaring med sammenbragte familier og bonusforældre. Jeg er selv bonusmor og lever i en sammenbragt familie, og kender derfor mange af de dilemmaer og følelser, der kan følge med – både personligt og fra de mange par og familier, jeg har hjulpet.

Hos mig skal vi ikke lede efter fejl eller placere skyld. Vi skal forstå, hvad der sker mellem jer – og finde en vej videre, der fungerer for jeres familie.

Hvornår kan familierådgivning hjælpe jer?

Familier kan komme til et punkt, hvor det er svært selv at se, hvordan de skal komme ud af de problemer, de står i.

 

Det kan blandt andet være, når:

De samme konflikter bliver ved med at vende tilbage og dræner jer for energi

I er uenige om børneopdragelsen og har svært ved at finde en fælles vej

Et barn eller en teenager ikke trives, og det påvirker resten af familien

Kontakten til jeres teenager er blevet svær, og mange samtaler ender i konflikt

En skilsmisse eller et svært forældresamarbejde skaber problemer omkring børnene

Livet i en sammenbragt familie giver konflikter om roller, børn, opdragelse eller jeres parforhold

 

I behøver ikke vente, til problemerne er blevet større.
Nogle gange kan relativt små ændringer i måden, I reagerer på hinanden, begynde at ændre det, der sker derhjemme.

Hvad kan blive anderledes hjemme hos jer?

Familierådgivning handler ikke om at finde ud af, hvem der har ret, eller hvem der er problemet.

Når en familie er kørt fast, er der ofte opstået nogle måder at reagere på hinanden på, som gør, at den samme konflikt gentager sig.

Hos mig ser vi på, hvad der sker hos netop jer.

Hvad sætter konflikterne i gang? Hvad sker der med jer, når de opstår? Hvad har jeres barn eller teenager brug for? Og hvad kan I som voksne begynde at gøre anderledes?

For nogle familier handler det om at kunne tale sammen uden hele tiden at ende i konflikt. For andre handler det om tydeligere rammer omkring børnene, et bedre forældresamarbejde eller om at forstå et barn, der ikke trives.

Målet er, at I får mindre konflikt, bedre kontakt og mere overskud til hinanden – og nogle konkrete måder at håndtere de svære situationer på, når de opstår.

Familier er forskellige – det er hjælpen også

Jeg hjælper både kernefamilier, skilsmissefamilier og sammenbragte familier.

Nogle kommer på grund af konflikter med børnene. Andre fordi forældrene er blevet uenige om opdragelsen. Nogle står med en teenager, de ikke længere kan nå ind til. Og i sammenbragte familier kan det være rollerne, bonusbørnene, eksen eller forskellige forventninger til familielivet, der er blevet svære.

Derfor tager familierådgivningen altid udgangspunkt i jeres familie og det, I står i – ikke i en bestemt opskrift på, hvordan en familie bør fungere.

Har I brug for mere målrettet hjælp, kan I også læse om:

Sammenbragte familier →

Skilsmisserådgivning → 

Hjælp til teenagere → 

Hjælp til børneopdragelse →

Hvad får I med hjem fra familierådgivningen?

Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos jer lige nu.

Sammen finder vi frem til, hvor I kan begynde at ændre noget, og I får konkrete redskaber med hjem, som I kan afprøve i jeres hverdag mellem samtalerne.

Det kan være nye måder at håndtere en konflikt på, ændringer i kommunikationen, tydeligere rammer omkring børnene eller noget helt andet, der passer til netop jeres situation.

Mange familier har ikke brug for et langt terapiforløb. Nogle gange kan nye perspektiver og nogle få konkrete ændringer være nok til, at familien begynder at bevæge sig i en anden retning.

Selv små forandringer kan gøre en stor forskel.

Familierådgivning i Charlottenlund eller online

I kan få familierådgivning i min klinik i Charlottenlund tæt på Gentofte, Hellerup, Lyngby og København eller online, hvis det passer jer bedre.

Samtalerne tager udgangspunkt i det, I står i, og jeg er selvfølgelig underlagt tavshedspligt.

I behøver ikke stå alene med det der er svært.
Scroll to Top