Parterapi i Nordsjælland

Når I har brug for hjælp til parforholdet

▸ Har I fået sværere ved at nå hinanden?

▸ Ender I ofte i de samme diskussioner?

▸ Eller er afstanden mellem jer blevet større, og savner I det forhold, I havde engang?

Måske har I forsøgt at få det til at fungere bedre, men ender alligevel det samme sted. Enten vender de samme konflikter tilbage, eller også er I langsomt kommet længere fra hinanden.

Med parterapi hjælper jeg jer med at forstå, hvad der er kommet imellem jer – og med at ændre det, så I kan finde hinanden igen.

Jeg tilbyder parterapi i min klinik i Charlottenlund i Nordsjælland og online.

Couple on a beige sofa talking with a therapist taking notes in a cozy living room.

Når I er kørt fast i de samme mønstre

De fleste par oplever perioder, hvor forholdet er svært. Men nogle gange begynder de samme konflikter at gentage sig, og det kan føles, som om I ikke længere kan finde hinanden.
Måske bliver små uenigheder hurtigt store. Måske trækker den ene sig, mens den anden forsøger endnu mere ihærdigt at få kontakt. Eller måske er I begyndt at leve mere ved siden af hinanden end sammen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at kærligheden er væk. Ofte er I blevet fanget i et mønster, som ingen af jer egentlig ønsker, men som kan være svært at bryde på egen hånd.
I parterapien hjælper jeg jer med at forstå både jeres egne og hinandens reaktioner – og med at skabe nye måder at være sammen på.

Hvad kan parterapi hjælpe jer med?

Parterapi kan være relevant, når noget mellem jer er blevet svært, eller når I oplever, at I ikke længere selv kan finde vej ud af de mønstre, I er havnet i.

Jeg hjælper blandt andet par, der oplever:

  • De samme konflikter igen og igen
  • Manglende nærhed eller intimitet
  • At kommunikationen er blevet svær
  • Følelsen af ikke at blive set, hørt eller forstået
  • Uenigheder om børn og børneopdragelse
  • Jalousi eller manglende tillid
  • Utroskab
  • Udfordringer i en sammenbragt familie
  • Overvejelser om skilsmisse

I behøver ikke vente, til forholdet er i krise

Mange par venter længe med at søge hjælp. Ofte håber man, at problemerne går over af sig selv, eller at man bare skal blive bedre til at tale sammen.
Men jo længere et negativt mønster får lov til at gentage sig, desto mere fastlåst kan det blive.
Parterapi kan derfor også være en hjælp, før problemerne er blevet store. Nogle gange skal der langt mindre til at ændre dynamikken, når man får øje på, hvad der egentlig sker mellem jer.

Sådan arbejder jeg med jer

Jeg arbejder ud fra en emotionsfokuseret tilgang, hvor vi ikke kun ser på, hvad I skændes om, men også på hvad der sker under konflikterne.
For bag vrede, irritation eller tilbagetrækning ligger der ofte andre følelser og behov.
Når I begynder at forstå de mønstre, I havner i – og hvad der sker hos jer begge – bliver det lettere at møde hinanden på en anden måde.
Hos mig får I ikke kun et rum til at tale.
Jeg lægger vægt på, at I også får konkrete redskaber med hjem, som I kan bruge mellem samtalerne og i jeres hverdag.

Parterapi i Charlottenlund – centralt i Nordsjælland

Min klinik ligger centralt på Jægersborg Allé i Charlottenlund og er derfor let at komme til fra store dele af Nordsjælland og København.
Der er kort afstand til Charlottenlund Station, og kommer I i bil, er der mulighed for gratis parkering i gården.
Jeg tilbyder også parterapi online, hvis det passer bedre ind i jeres hverdag.

Hvad koster parterapi?

Parterapi og familierådgivning: 1.400 kr. / 75 min.

Der er mulighed for at købe klippekort til 3 eller 5 samtaler og dermed opnå en besparelse.
Du behøver ikke beslutte dig med det samme. Du kan vælge et klippekort efter den første samtale.
Se priser her. 

 

Parterapi handler ikke om at finde den skyldige

Når man som par har haft konflikter gennem længere tid, kan begge have en oplevelse af, at den anden er problemet.
Men i parterapi handler det ikke om at afgøre, hvem der har ret.
Vi undersøger i stedet det mønster, der er opstået mellem jer.
Når I får øje på mønstret som problemet – frem for hinanden – bliver der ofte langt bedre mulighed for at skabe forandring.

 

 

 


 

Ofte stillede spørgsmål om parterapi i Nordsjælland

 

Hvor foregår parterapien?

Samtalerne foregår i min klinik på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Klinikken ligger tæt på Charlottenlund Station, og der er mulighed for gratis parkering i gården. Jeg tilbyder også samtaler online.


Hvor lang tid varer en samtale?

En samtale med par varer 75 minutter, så der er god tid til at arbejde med det, der fylder hos jer.


Hvor mange gange skal vi komme?

Det afhænger af jeres situation og de udfordringer, I kommer med. Mange forløb består af 3–7 samtaler, men nogle har brug for færre og andre for flere.


Kan vi komme i parterapi, selvom vi overvejer skilsmisse?

Ja. Parterapi behøver ikke kun handle om at redde et forhold. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt I skal blive sammen, kan samtalerne også hjælpe jer med at forstå, hvad der er sket mellem jer, og hvad I hver især ønsker fremover.


 

Skal vi tage den første samtale?

I behøver ikke have løsningen, før I kommer. Det er netop det, vi sammen skal begynde at finde ud af.

Scroll to Top