Få hjælp efter Utroskab, hvis du eller din partner har været utro
Er det muligt at komme videre efter utroskab? Ja, det er muligt at komme videre.
Og det er også muligt at komme videre sammen. Det ses faktisk ofte, at de par, der lykkes med at komme igennem utroskab, kommer styrket ud på den anden side. Da der er tale er tillidsbrud, kan det være svært at tale om, hvad der skete og hvorfor.
Derfor er det vigtigt at få hjælp til at komme videre efter utroskab.
Utroskab kommer i mange nuancer - måske vil du synes, at der er forskel på om din partner har været sammen med en prostitueret eller din partner har været sammen med en kollega. Der er også forskel på om det har været en enkelt gang eller om det har stået på i længere tid.
Det er helt almindeligt at være i tvivl om, hvad du man skal gøre.
Er du i tvivl om, hvad du skal gøre nu? Læs med her.
Hvorfor?
Måske har du stillet dig selv et eller flere af disse spørgsmål:
- Hvorfor er jeg utro?
- Er min mand utro?
- Jeg overvejer at være utro - hvorfor?
- Hvorfor er min kæreste utro?
- Hvordan kommer jeg videre?
- Hvordan ved jeg om min mand er utro?
- Er der signaler på utroskab?
- Kan man få hjælp efter utroskab?
Nogen tror, at utroskab opstår, hvis sexlivet ikke fungerer. Det mener jeg ikke. Der er så meget andet og mere på spil, når man vælger at være utro. For det er et valg.
Jeg mener, at utroskab ofte opstår, når man ikke får eller har det, man gerne vil have. Som oftest er det noget hos en selv, man mangler og ikke fra sin partner. Selvfølgelig er det et samspil, men man kan aldrig give sin partner skylden for, at man selv er utro.
Måske savner man en form for spænding i sit liv, måske savner man frihed i sit forhold, måske har man glemt sig selv i farten, mens der kom børn til og livet stod på bleskift og arbejde. Måske er lysten til at rejse og opleve blevet større, og nu sidder man der med villa, Volvo og mindre spændende fuldtidsjob.
Kom videre efter utroskab
Hvordan kommer man videre efter utroskab? Skal man fortælle det til sin partner, skal man holde det hemmeligt? Kan man fortsætte med at være sammen med sin partner, hvis han/hun har været utro? Hvad med tilliden? Kommer man nogen sinde til at stole på hinanden igen? Og kan du stole på dig selv igen, når du nu én gang har været utro. Utroskab er en svær størrelse, både for den, der har været utro, og for dennes partner.
Efter utroskab kan den forsmåede godt komme til at stille sig selv spørgsmål, som:
- Min partner har været utro - skal jeg gå?
- Hvordan kommer vi videre?
- Elsker han mig ikke mere?
- Er det mig, der er noget galt med?
- Skal vi bare give op?
- Kan jeg nogensinde stole på ham/hende igen?
Der er ikke en nem og lige vej til at komme ud på den anden side. Det er hårdt arbejde, blandt andet fordi tilliden skal genopbygges, og har fået et ordentligt knæk.
Det er muligt at få hjælp efter utroskab med parterapi og/eller individuel terapi.
Jeg vil meget gerne hjælpe dig/jer. I terapien taler vi om, hvordan I sammen kan finde en vej efter utroskaben. Vi forsøger at klarlægge årsagen og taler om, hvad der kan forhindre, at det sker igen.
Se mere om, hvad jeg tilbyder her eller bestil tid her.
Terapien foregår i Charlottenlund tæt på Charlottenlund station, i Gentofte Kommune. Der er gratis parkering.
Parterapien kan også foregå online, hvis I ønsker det.
Parterapeut Katrine Axholm har skrevet en bog om utroskab, som jeg varmt kan anbefale. Den hedder Utroskab - Vejen til mere kærlighed? Læs mere om Katrine Axholm og hendes bog her.