Skal jeg elske mine bonusbørn, som var de mine egne?

Nej.
Du har ikke den samme historie med dine bonusbørn, som deres forældre har. Du har ikke kendt dem fra deres første dag, og den kærlighed, en forælder føler til sit barn, kan ikke forventes at opstå automatisk, fordi du forelsker dig i barnets mor eller far.
For nogle vokser der med tiden en meget stærk kærlighed til bonusbørnene frem. For andre bliver relationen god og tæt uden nogensinde at føles som relationen til egne børn.
Begge dele kan være helt okay.
Din opgave er ikke at føle noget bestemt. Det vigtigste er, at I får skabt en relation, hvor både du og børnene kan være i familien.

Er det normalt at glæde sig til, at bonusbørnene skal hjem igen?

Ja – og det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan lide dem.
Når bonusbørnene er hos jer, ændrer hverdagen sig måske. Der er flere mennesker at tage hensyn til, andre rutiner, mere støj og mindre tid alene med din partner.

Måske bruger du samtidig meget energi på at mærke efter: Blander jeg mig for meget? For lidt? Må jeg sige noget nu? Skal deres far tage den?

Så kan der faktisk være en lettelse, når huset bliver stille igen.

Det er ikke det samme som at ønske børnene væk. Det kan ganske enkelt være et tegn på, at du også har brug for pauser og plads i et familieliv, der kræver meget af dig.

Hvorfor bliver jeg så irriteret på mine bonusbørn?

Nogle gange handler irritationen om børnene. Men langt fra altid.
Det kan også handle om alt det, der sker omkring dem.

Måske synes du, din partner accepterer ting fra sine børn, som du aldrig ville acceptere fra dine egne. Måske ændrer stemningen mellem jer sig, når børnene kommer.
Eller måske oplever du, at du forventes at tage ansvar for familien, samtidig med at du ikke rigtig føler, du har noget at skulle have sagt.

Så kan irritationen meget let lande hos børnene.
Og bagefter kommer den dårlige samvittighed.

Det kan derfor være hjælpsomt at undersøge hvad det egentlig er, du reagerer på, før du konkluderer, at problemet er, at du ikke kan lide dine bonusbørn.

Hvorfor føler jeg mig udenfor, når min partners børn er her?

Din partner og børnene har noget sammen, som eksisterede længe før dig.

De har fælles historier, vaner, interne jokes og en helt naturlig tilknytning til hinanden. Du er kommet ind senere.

Derfor kan du godt sidde midt i din egen familie og alligevel føle dig lidt som den, der står på sidelinjen.
Det kan gøre ekstra ondt, fordi du måske netop havde forestillet dig, at I skulle skabe én familie sammen.

At føle sig udenfor betyder ikke nødvendigvis, at nogen bevidst holder dig ude. Men følelsen er vigtig at tage alvorligt – især hvis du igen og igen oplever, at der ikke rigtig bliver skabt plads til dig.

Læs også: Jeg føler mig som gæst i mit eget hjem →

Skal børnene altid komme først i en sammenbragt familie?

Børns behov skal naturligvis tages alvorligt.

Men det betyder ikke, at alle deres ønsker altid skal komme før parforholdet.

Det er en vigtig forskel.
I en sammenbragt familie kan den biologiske forælder være ekstra opmærksom på børnene. Måske er der dårlig samvittighed efter en skilsmisse.

Måske ser man ikke børnene hver dag.

Eller måske er man bange for, at børnene skal føle, at den nye partner har taget deres plads.
Det er forståeligt.

Men hvis parforholdet konsekvent bliver det, der må vente, kan bonusforælderen efterhånden komme til at føle sig meget alene.
Der skal være plads til børnene og til jeres relation som par.

Hvorfor føler jeg mig som nummer to efter hans børn?

Fordi du måske nogle gange bliver nummer to.

Og det behøver ikke være et problem i sig selv. Der vil selvfølgelig være situationer, hvor et barns behov kommer først.
Det svære opstår, hvis du oplever, at du altid kommer sidst.

At jeres planer ændres. At dine behov lettere kan tilsidesættes. At du ikke kan sige noget om børnene uden konflikt. Eller at din partner næsten bliver en anden, når børnene er hos jer.

Så handler det ikke nødvendigvis om, at du er jaloux på børnene.
Det kan handle om, at du savner at mærke, at du også har en vigtig plads i din partners liv.

Læs også: Hvorfor er jeg jaloux på min partners børn?

Hvor meget må jeg bestemme over mine bonusbørn?

Det er et af de spørgsmål, der kan skabe rigtig mange konflikter.

For hvis du bor sammen med børnene, påvirker deres adfærd også din hverdag.
Derfor er det svært at være en del af familien og samtidig skulle holde sig helt udenfor.

Men du behøver heller ikke overtage rollen som deres mor.
Det afgørende er, at du og din partner får talt om, hvilken rolle du skal have.
Hvad må du sige noget til? Hvilke regler gælder i jeres hjem? Hvem tager konflikterne? Og hvad forventer din partner egentlig af dig?
Det bliver meget svært at lykkes som bonusmor, hvis du forventes at tage ansvar, men ikke får lov til at have indflydelse.

Hvad gør jeg, når jeg synes, min partner opdrager sine børn forkert?

Det her er en klassiker.

Måske synes du, børnene får lov til for meget. At der mangler grænser. At din partner gør ting for dem, som de sagtens kunne gøre selv. Eller at reglerne pludselig bliver anderledes, når hans børn er hos jer.

Problemet er, at en samtale om opdragelse meget hurtigt kan blive hørt som en kritik af hans børn eller ham som far.

Og så står I pludselig i en helt anden diskussion.
Prøv derfor så vidt muligt at tale om, hvad situationen gør ved jeres fælles hverdag, frem for hvad der er galt med børnene.

Målet behøver ikke være, at I skal være enige om al opdragelse. Men I skal kunne finde nogle rammer for jeres hjem, som begge kan være i.

Hvorfor forsvarer min partner altid sine børn?

Du forsøger måske at fortælle:
“Det her er svært for mig.”
Men det, din partner hører, kan være:
“Der er noget galt med dine børn.”

Og så kommer forsvaret.
Han forklarer, hvorfor børnene gjorde, som de gjorde. Forsvarer dem. Eller fortæller dig, hvorfor du har misforstået situationen.

Du føler dig ikke hørt og prøver måske endnu hårdere at forklare, hvad børnene gør.
Og så forsvarer han dem endnu mere.

Det er en dynamik, jeg ofte ser i sammenbragte familier – og den kan skabe stor afstand i parforholdet.

Læs også: Min partner forsvarer altid sine børn →

Må jeg trække mig, når mine bonusbørn er her?

Ja.
Du behøver ikke være til rådighed for familien hele tiden, bare fordi børnene er hos jer.
Det kan faktisk være sundt, at du nogle gange går en tur, ser en veninde, træner eller lukker døren og læser en bog – uden at det betyder, at du tager afstand fra børnene.

Din partner og børnene kan også have brug for tid alene sammen.

Det vigtigste er, at din tilbagetrækning ikke bliver den eneste måde, du kan holde ud at være i familien på.

Hvis du konsekvent tæller timerne, til børnene skal hjem, er det værd at være nysgerrig på, hvad der gør det så belastende at være sammen.

Hvorfor bliver jeg så drænet, når bonusbørnene er hos os?

Fordi du måske hele tiden er lidt på arbejde.
Ikke nødvendigvis praktisk – men mentalt.

Du mærker stemningen. Overvejer, hvornår du skal blande dig. Holder måske noget tilbage for ikke at skabe konflikt. Forsøger at være rummelig. Tager hensyn til børnene. Tager hensyn til din partner.
Og samtidig forsøger du måske at finde ud af, hvor du selv passer ind i det hele.

Det kan være overraskende udmattende.

Hvis du oplever en markant forskel på, hvordan du har det, når børnene er hos jer, og når de ikke er, er det derfor værd at se nærmere på, hvad der sker i familien i de perioder.

Hvorfor fylder hans eks så meget i vores forhold?

Fordi hun på nogle områder stadig er en del af jeres familieliv.
Der skal måske aftales ferier, fødselsdage, samvær, skole, fritidsaktiviteter og ændringer i kalenderen. Og beslutninger, der bliver taget et andet sted, kan pludselig påvirke din weekend eller ferie.

Det kan være svært – især hvis du oplever, at du selv har meget lidt indflydelse.

Problemet er derfor ikke nødvendigvis, at der er en eks.

Hun er børnenes mor og vil naturligt være en del af deres liv.
Spørgsmålet er snarere, om du og din partner har nogle grænser og en måde at samarbejde på, som gør, at eksen ikke også kommer til at fylde unødigt i jeres parforhold.

Læs også: Når eksen fylder for meget →

Kan et parforhold holde, hvis vi hele tiden skændes om børnene?

Ja. Men det kræver ofte, at I opdager, at diskussionerne om børnene også handler om jer.

For under:
“Du lader dem slippe afsted med alt.”
kan der ligge:
“Jeg føler mig alene med det her.”
Og under:
“Du er altid efter mine børn.”
kan der ligge:
“Jeg er bange for, at du ikke accepterer en vigtig del af mig.”

Hvis I bliver ved med kun at diskutere den konkrete situation – sengetiden, telefonen, rodet, tonen eller reglerne – kommer I let til at have den samme konflikt igen og igen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at jeres forhold er forkert.
Det kan betyde, at I mangler en måde at tale om det, der ligger under konflikterne om børnene.

Jeg elsker min partner, men jeg kan ikke holde ud at være bonusmor – hvad gør jeg?

Det er en hård tanke at gå alene med.
For måske ville du vælge din partner igen i morgen.
Men du er ikke sikker på, at du ville vælge livet som bonusmor igen.

De to ting kan godt eksistere samtidig.

Før du konkluderer, at du enten må acceptere familielivet, som det er, eller forlade den, du elsker, kan det være værd at undersøge, hvad det præcis er, du ikke længere kan holde til.

▸ Er det børnene?
▸ Er det din partners måde at være forælder på?
▸ Er det følelsen af aldrig at blive hørt?
▸ Er det konflikterne mellem jer?
▸ Er det manglen på indflydelse?

Eller har du simpelthen mistet dig selv lidt i forsøget på at få den sammenbragte familie til at fungere?
For når I først ved, hvad der faktisk er svært, bliver det også lettere at se, hvad der kan ændres.

Når det ikke længere bare er en svær tanke
Det er ikke nødvendigvis et problem, at du nogle gange bliver irriteret på dine bonusbørn, har brug for at trække dig eller glæder dig til en børnefri weekend.

Men hvis de samme problemer bliver ved med at skabe konflikter mellem dig og din partner, eller du mærker, at du trives dårligere og dårligere i familien, kan det være svært selv at finde ud af, hvordan I kommer videre.

Jeg har særlig erfaring med bonusforældre og sammenbragte familier og hjælper jer med at få øje på, hvad der skaber problemerne hos netop jer – og hvad I konkret kan gøre anderledes.

Målet er ikke, at I skal være den perfekte sammenbragte familie.
Målet er, at familielivet skal blive lettere at være i.

Læs mere om hjælp til bonusmødre her → 
Læs mere om hjælp til sammenbragte familier her →